En ulykke på Motorvej E45 – Nordjyske Motorvej endte katastrofalt.

Motorvej E45 blev tirsdag lidt før klokken 13 spærret i nordgående retning mellem Hadsten og Sønder Borup på grund af en alvorlig trafikulykke.

En 52-årig kvinde er i forbindelse med ulykken afgået ved døden, det oplyser Østjyllands Politi.

»Vores undersøgelse skal nu klarlægge hændelsesforløbet op til uheldet.«

To lastbiler og en personbil var involveret i ulykken.

Kvinden blev efterfølgende kørt med politieskorte til traumecenteret på Aarhus Universitetshospital i Skejby, men hendes liv stod ikke til at reddes.

De pårørende er underrettet.

B.T. følger sagen.