En 59-årig kvinde har onsdag mistet livet i en tragisk ulykke.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

Ulykken skete i Thisted, hvor den 59-årige kvinde kom gående. Efterfølgende blev hun ramt af en 80-årig kvindelig bilist, der bakkede sin bil.

»Hun blev klemt mellem bilen og en mur, hvor hun afgik ved døden,« siger Jan Nørrum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, som ikke kender de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Ikke andet, end at den 80-årig har bakket i sin bil.

De pårørende er underrettet.

Jan Nørrum oplyser, at sagen nu bliver efterforsket.

»Jeg går ud fra, at den 80-årig vil blive sigtet for uagtsomt manddrab,« tilføjer vagtchefen.

Politiet modtog alarmopkaldet om ulykken onsdag formiddag klokken 11.15.