Sørine Gjedved glemmer aldrig den dag, hvor hun hørte, at hendes grandfætter Marcus var død.
»Min fars telefon ringede, og jeg kunne høre, at det var min farmor, og noget var galt,« siger hun.
»Så jeg spørger, hvad der er sket, og han siger, at Marcus er død. Så bryder jeg bare helt sammen. Jeg havde slet ikke tænkt, at det kunne ske, så jeg husker det, som om det var i går,« siger hun til B.T.s kriminalprogram, 'Genåbnet', som du kan se oven over denne artikel.
Sørines grandfætter og legekammerat fra barndommen, Marcus Elias Andersen, døde natten til den 11. marts 2018. Måske døde han om aftenen allerede 10. marts.
Kvæstet af en blødende flænge i milten, der måske var et resultat af vold mod ham, og forgiftet af metadon lå han og blev dårligere og dårligere i en lejlighed på Østerbro.
I lejligheden var adskillige af hans kammerater og hans kærestes mor. Da Marcus blev dårlig, reagerede de ikke. Ligesom de heller ikke reagerede, da Marcus' kæreste, Liv, også blev dårlig af en cocktail af stoffer.
Politiet besøgte den beskidte og urene lejlighed klokken 22.15 den aften. På det tidspunkt lå Marcus døende og bevidstløs på lejlighedens badeværelse. Men ingen fortalte betjentene, at der lå en døende teenager på badeværelset.
Derfor gik politiet igen uden at foretage sig noget. Betjentene reagerede ikke på, at Marcus' kæreste, Liv, snorkede højlydt på en karakteristisk måde, som er typisk for en person, der har taget en overdosis.
Betjentene reagerede heller ikke på, at der var flere påvirkede børn til stede, og at den eneste voksne i huset – 40-årige Niccoline Preisler, der var Livs mor – også virkede snøvlende og påvirket.
Alle disse svigt kostede sandsynligvis Liv og Marcus livet.
»Han var så glad. Han var virkelig alle steder. Da han var lille, var han altid ude og lege. Da han blev ældre, var det løbehjul hele tiden.«
Der var simpelthen krudt i ham?
»Der var virkelig krudt i ham,« siger Sørine Gjedved.
Hverken hun eller Marcus' mor, Tanja Andersen, forstår, hvorfor politiet ikke gennemsøgte hele lejligheden den aften. Dermed havde de fundet Marcus og havde sandsynligvis kunnet redde hans liv.
»Jeg er vred. Over det hele faktisk. Jeg er vred på dem, som var i lejligheden. De forsøgte ikke at få hjælp til Marcus. Og jeg er vred over, at politiet ikke gjorde deres arbejde ordentligt,« siger hun til 'Genåbnet'.
