En 42-årig taxachauffør blev torsdag ved 13-tiden overfaldet i sin taxa i Aarhus, da kunden ikke kunne betale for turen.

Østjyllands Politi oplyser, at chaufføren enten blev slået eller stukket på armen, så det begyndte at bløde. Overfaldet skete, da taxaen befandt sig i Toldbodgade.

Gerningsmanden beskrives med følgende signalement: Mand, 30-40 år, 185 centimeter høj, dansk, meget uren hud og iført rød fleecetrøje. Østjyllands Politi hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen.

BNB