Københavns Politi spærrede lørdag aften Krystalgade i indre København af.

»Vi har et mistænkeligt forhold, som vi skal have sprængstofhunde ned og undersøge,« sagde vagtchef Michael Andersen.

Kort efter 19.20 oplyser vagtchefen, at undersøgelserne er gennemført, og at forholdet viste sig ikke at være noget.

Afspærringerne er derfor blevet ophævet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.25 og allerede 19.10 var de færdige med deres undersøgelser på stedet.

Siden terrorangrebet i København 14. februar 2015, har kampklædt mandskab hver dag stået vagt foran synagogen.