Lyt til artiklen
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fyns Politi har fået omkring 20 henvendelser i sagen om den forsvundne Tena Windelev fra Odense.

Trods de mange tip, er der dog stadig intet spor af den 44-årige kvinde.

- Vi har fået rigtig mange henvendelser i sagen, men desværre ingen, der har ført os til hende, siger vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Pedersen, til bt.dk.





De mange tip kommer primært fra folk, som mener at have set kvinden, og politiet er glade for, at så mange borgere er opmærksomme.

- Vi har hørt, at hun skulle være set både i Tivoli Friheden i Aarhus og på Christianshavn på samme tid, men det er kun godt, at folk ringer til os, for lige pludselig sidder vi måske med det rigtige tip, der kan fører til et gennembrud i sagen, understreger vagtchefen.

Tena er ikke set siden lørdag 8. juni, hvor hun angiveligt forlod sit hjem. Hun har sidst haft kontakt med sin familie 12. juni, hvor de modtog en mail fra hendes computer.


windelev


Politi og pårørende ved ikke, hvorfor Tena Windelev pludselig forsvandt. Hun betegnes hverken som selvmordstruet eller deprimeret, og der er ifølge politiet heller ikke noget, der tyder på, at der skulle være foregået noget kriminelt. Tena Windelev er tidligere alkoholiker, men heller ikke det skulle have forbindelse til hendes forsvinden.

- Man kan frygte, at der er sket en ulykke, men det ved vi heller ingen ting om lige nu. Vi arbejder videre med sagen og håber, at efterforskningen vil afdække, hvad der er sket, siger Jesper Pedersen og tilføjer, at Fyns Politi meget gerne vil høre fra borgere, der kan hjælpe på telefon 114.

Tena Windelev, eller Atena, som hun også kaldes, blev som helt ung model sat i forbindelse med kronprins Frederik. Siden gik det ned af bakke for hende, og hun har i en periode levet et omtumlet liv med alkoholmisbrug, anoreksi og vold og på et tidspunkt boede hun på et herberg for hjemløse.

Tena Windelev er 175 cm høj og er spinkel af bygning. Hun har lyst halvlangt hår og bærer briller. Fyns Politi har ikke kendskab til, hvad hun var iført af tøj, da hun forsvandt.