Vera Pedersens voksenliv var knap gået i gang, da det tog en voldsom drejning.
Hvad der begyndte med smerter fra tarmen, blev til et mere end 20 års langt forløb med operationer, stomipose, social isolation og pinlige situationer.
Den 49-årige vestjyde lider af Crohns – sammen med colitis ulcerosa er det en sygdom, som stadig flere danskere skal behandles mod.
Nu kommer en af landets førende tarm-eksperter med sine bedste råd til, hvordan du forebygger dem. For især i Danmark er de i stigning.
»Puljen kommer til at vokse, og så kommer vi op på halvanden procent af befolkningen, der har de her sygdomme,« siger Johan Burisch.
Som overlæge på Hvidovre Hospitals afdeling for mave-, tarm- og leversygdomme mangler han og kollegerne ressourcer til at behandle den voksende mængde patienter, som har behov for det.
Imidlertid kan man gøre sit for at mindske risikoen for at blive ramt af inflammatoriske tarmsygdom, som 60.000 danskere vurderes at lide af i dag.
For eksempel har en særlig diæt vist sig at være effektiv, mens andre vaner og livsstils-faktorer ser ud til at fremprovokere symptomer.
Vera Pedersens sygdom viste sig først som tarmkramper så voldsomme, at hun måtte ligge i fosterstilling.
»Og så kunne de vare et døgns tid, hvor jeg simpelthen bare lå i kramper.«
Siden har hun måttet opereres flere gange for blandt andet at få fjernet dele af tarmen.
Johan Burisch understreger, at man ikke med sikkerhed ved, hvad der forårsager Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Alligevel virker han ret sikker:
»Det er vestlig livsstil,« siger han. »Det er jo miljøet, vi lever i. Den måde, vi lever på i vestlige lande.«
Han ridser op: For dårlig mad, for meget stillesiddende arbejde – for sterile omgivelser, som begrænser eksponeringen for diverse bakterier.
»Man skal ikke leve som en munk. Det siger jeg ikke, « understreger Burisch.
»Men der nogle mennesker, som virkelig lever først og fremmest af ultraprocesseret mad. Og det øger risikoen.«
Lægen tilføjer, at man bør dyrke motion et par gange om ugen. Og den såkaldte middelhavskost, som er kendetegnet ved et højt indhold af grøntsager, frugt og kornprodukter og et lavt indhold af rødt kød, har vist sig at gøre en forskel.
»Du skal ikke ryge,« siger Burisch. Det er velbeskrevet i store kohortestudier med mennesker, at cigaretrygning øger risikoen for at få Crohns sygdom.
Har man Crohns, øger rygning risikoen for, at sygdommen forværres, at medicinen ikke virker, og at man skal opereres.
»Det kedelige er jo at gøre præcis det, som Sundhedsstyrelsen også siger. Så man skal spise fiberrig og varieret kost.«
Samtidig understreger han, at sygdommen opstår på grund af mange forskellige faktorer, som hver især bidrager med lidt.
»Mange af tingene er et vilkår ved at leve i et vestlig, industrialiseret land.«
Vil man give sine børn de bedste odds for at undgå sygdommen, er der andre ting, man kan aktivt kan gøre. Ifølge Burisch viser studier, at gener kan tilskrives kun 30 procent af årsagen til inflammatorisk tarmsygdom.
»Resten er det, du gennemgår i livet.«
For eksempel skal man ikke være bange for at lade børnene blive beskidte, når de leger udenfor – de må ikke leve for sterilt.
»Det er godt at lade dem blive udsat for ting. Det styrker immunforsvaret,« siger Burisch.
»Hvis man lever meget renligt, ikke har meget infektion og måske også har fået meget antibiotika som barn, så er ens immunsystem påvirket, og så kan man så sygdommene senere i livet.«
Amning spiller også en rolle.
»Hvis ikke man bliver ammet lang tid, kan der også være en risiko for, at man får sygdommene.«