Kro står i flammer
Det vil tage mange timer, før branden er slukket, lyder det fra indsatslederen.

Det vil tage mange timer, før branden er slukket, lyder det fra indsatslederen.

Frifelt Kro, der ligger i den sønderjyske by Skærbæk, står i flammer.
Det bekræfter kroen i et opslag på Facebook.
'Kroen står lige nu i flammer, det ser ud som om, der er gået ild i køkkenet på loftet, det er der, som der står flammer ud fra. Kroen var ellers lige blevet fikset op med fine værelser,' lyder den nedtrykte melding.
Torben Godballe, indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, bekræfter branden.
Han fortæller til JydskeVestkysten, at mandskab fra fem brandstationer er rykket ud til Frifelt Kro og lige nu forsøger at få bugt med ilden.
Det er dog et større arbejde og vil tage mange timer, siger indsatslederen ifølge tvSyd.