En 60-årig mand er blevet stukket med kniv og er blevet kørt til hospitalet i kritisk tilstand.

Knivstikkeriet fandt sted tirsdag morgen i Herning Centret.

Kl. 09.16 indløb anmeldelsen og politiet var kort tid efter på adressen.

Efter en kort, intens efterforskning har politiet anholdt en 19-årig mand, som er mistænkt for knivstikkeriet.

Er der borgere i området, som har set noget, som de synes er mistænkeligt i timerne omkring kl. 09 i Herning Centret eller i området omkring, vil politiet meget gerne høre fra dem på telefon 114.

På nuværende tidspunkt er det ikke vores formodning, at sagen har relation til konflikten i Herning tidligere i år.