En krisepsykolog mener, at de børn, der overværede en dødsulykke, hvor en skolekammerat blev dræbt i trafikken, skal have hjælp i lang tid.

dreng mejet ned og dræbt af en bil i en ulykke, hvor drengen ikke fik set sig ordentlig for. Kort efter kom den skolebus, fuld af skolekammerater, forbi ulykkesstedet - og de børn kan se frem til at skulle have hjælp i længere tid.

Det siger ledende psykolog i Beredskabsstyrelsen Henrik Lyng til bt.dk.

- Det er en voldsom udfordring af deres verdensbillede. Børn er ikke nogle der dør - børn er sådan nogle - der er i gang med at leve, siger psykolog Henrik Lyng til bt.dk

Skolebørn har nemlig ikke fået opbygget et større forhold til slutningen af livet.

- Børn tænker jo ikke, at børn dør. I børns verden er dem der dør, det er de gamle og de syge.

- De flestes børns forhold til døden er begrænset til olde- eller bedsteforældre, eller måske en cancer-syg, sådan har de fleste børn det som referenceramme, siger ledende psykolog hos Beredskabsstyrelsen, Henrik Lyng, til bt.dk.

Midt- og Vestjyllands Politi er fredag formiddag i gang med både at stykke hændelsesforløbet fra skolebørnenes observationer i bussen, samtidig med, at man giver dem psykisk førstehjælp.

Psykisk førstehjælp er godt, men det er langt fra tilstrækkeligt mener krisepsykologen.

- Man skal sørge for at give dem noget hjælp, og man skal sørge for, at det ikke bare er hjælp her og nu, for børn reagerer meget anderledes end voksne.

-Ofte reagerer de meget voldsomt og så holder de op med at reagere, fordi de ikke kan forstå deres reaktion. Hvis de ikke kan sætte ord på det, så lader de måske bare helt være, siger Henrik Lyng til bt.dk.

- Det er rigtigt vigtigt, at det er en hjælp som voksne tager initiativ til, og som der også følges op på efter noget tid, siger Henrik Lyng til bt.dk

Der er forskel på, hvor robuste børnene er. Nogle vil håndtere det ved at passe bedre på i trafikken, men nogle kan også blive meget hårdt ramt, hvis de ikke får hjælp.

- De kan miste troen og modet på noget-som-helst, siger Henrik Lyng, der er ledende psykolog hos Beredskabsstyrelsen til bt.dk.

Henrik Lyng understreger også, at det er en rigtig god idé, at man i skolen taler om tabet, så det ikke bliver et tabu at snakke om skolekammeratens død.