En 80 ton kran er fortsat væltet ind i en beboelsesejendom på Torvet i Silkeborg.

Det skriver TV Østjylland tirsdag morgen. Det er fortsat uvist, hvorfor kranen væltede.

Hjemmeværnet har bevogtet den væltede kran i løbet af natten, lyder det.

Det kræver ifølge mediet to mobilkraner - én på hver side - at fjerne den, hvilket man forventer at have til rådighed ved middagstid.

Ingen personer er kommet til skade. 

Hændelsen skete mandag aften.

»Vi fik en melding om, at en kran var væltet ned i en bygning på Fredensgade i det centrale Silkeborg. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at der er tale om en 80 tons kran,« lød det over for B.T. fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har også oplyst, at der er fare for, at bygningen, som kranen væltede ned i, styrter sammen.

Opdateres ...