Mandag eftermiddag opstod en brand i butikken Neonskiltet på Oehlenschlægersgade på Vesterbro i København.
Det oplyser Københavns Politi, som modtog anmeldelsen 13.27 og kort efter var til stede med brandvæsenet.
Branden er slukket nu, men butikken er fortsat afspærret siger vagtchef Dyre Sønnicksen.
»Den forbliver afspærret til i morgen, og man har slukket for strømmen i bygningen, fordi der var nogle blottede kabler.«

Beboere i nærheden af butikken blev evakueret i forbindelse med branden, som udviklede kraftig røg.
Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget branden.
»Man venter på, det hele køler lidt ned, før man kan komme ind og se,« siger vagtchefen.
Neonskiltet sælger håndlavede skilte i neon og LED.
B.T. følger sagen.
Lyt til B.T.s podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du normalt lytter til podcast: