»Vi er kraftigt til stede, og det er voldsomt.«

Sådan lød meldingen fra Københavns Politi, der onsdag aften var massivt til stede på Amagerbrogade sammen med Hovedstadens Beredskab.

»Der er tre butikker i brand i stueplan. Det er voldsomt,« fortalte Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi til B.T.

»Brandvæsenet kæmper for at slukke flammerne,« lød det videre.

Foto: Mikkel Johansen / Byrd
Foto: Mikkel Johansen / Byrd
Vis mere

Sent onsdag aften er branden dog blevet slukket.

Det var i et pizzaria, at branden blev udløst, hvorefter den spredte sig til flere lejligheder.

»Vi har slukket branden, som havde spredt sig fra pizzeriaet til lejligheder på 1. sal. Vi har efterset tre opgange og udluftet for røg. Ingen tilskadekomne,« lyder det fra Hovedstadens Beredskab.

Arbejdet vil dog fortsættet »et par timer endnu,« hvor det skal sikres, at gennembrændingen i vægge og gulve er helt slukket.

I forbindelse med arbejdet på stedet har politiet spærret Amagerbrogade fra omkring Højdevej til Parmagade.

B.T. følger sagen.