Der udbrød en kraftig brand i en villa ved Vægtens Kvarter i Odense.
Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi til B.T.
»Branden har taget fat i et skur og redningsmandskabet prøver at redde hvad de kan,« siger vagtchef Henrik Krøjgaard.
Beredskab Fyn havde branden under kontrol og den er nu slukket.
Politiet er gået i gang med at optage en brandrapport, hvor årsagen til branden skal klarlægges.
Politiet har dog allerede ide om, hvad der kan være årsagen.
Branden menes at være opstået i en vaskemaskine, da den var i gang med at køre, da branden pludselig opstod.
Beboerne er genhuset, men skuret er brændt ned til grunden.