Brandvæsen og politi er massivt til stede på en adresse i Fårup ved Randers, hvor der er kraftig brand i en villa.

Beboere i området opfordres til at holde døre og vinduer lukket, siger operationschef ved Beredskab og Sikkerhed, Lasse Rasmussen, til TV 2 Østjylland.

»Det er en voldsom brand. Hele taget er brændt igennem,« siger han.

Branden er opstået i en villa på Granvænget i Fårup, og beboerne i villaen nåede ud, inden brandvæsnet ankom, og ingen er umiddelbart kommet noget til.

Anmeldelsen løb ind klokken 15.36, og arbejdet vil ifølge operationschefen vare ved i flere timer endnu.

B.T. følger sagen.