Kraftig brand i lejlighed: Gå indenfor


Der er opstået kraftig brand i en lejlighed i Astrup tæt på Hjørring.
Det oplyser Nordjyllands Politi og tilføjer, at alle i byen skal gå indenfor og lukke døre og vinduer.
På Twitter skriver politikredsen:
'Der er opstået brand i en lejlighed Bøgstedvej, Astrup 9800 Hjørring. Lejligheden brænder kraftigt pt. Beboer er ude og i sikkerhed. Der er kraftig røgudvikling på stedet. Vi opfordrer alle tilstedeværende og borgere i byen til at gå ind og lukke døre og vinduer.'
Senere har de tilføjet, at tre personer var til stede i lejligheden, og at de nu er under behandling.
'Branden er opstået i lejligheden på 1. sal. Stadig ukendt hvordan branden opstod. 3 personer var tilstede i lejligheden. En mand og en dame og en dreng på 3 år er pt. under behandling for røgskader i ambulancen på stedet,' skriver politiet og tilføjer senere, at de er indlagt til observation for røgforgiftning.
Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
Opdateres...