Kraftig brand i centrum af Svendborg
Det vides ikke, om der er nogen tilskadekomne.

Det vides ikke, om der er nogen tilskadekomne.

Onsdag eftermiddag er en beboelsesejendom på Vestergade i Svendborg brudt i brand.
Flammerne har ligeledes fået fat i nabohuset, oplyser TV 2 Fyn.
Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi, siger til mediet, at politiet og brandvæsnet er til stede ved etageejendommen.
Han ved dog ikke, om alle er i god behold, eller om der er nogen tilskadekomne.
»Dem vi har kontakt til er uskadte, men det er ikke lykkes os at komme i kontakt med alle. Der er dele af bygningen der er for farlig at bevæge sig ind i på grund af nedstyrtningsfare. Derfor kan vi endnu ikke vide om nogen ikke er nået ud,« siger han.
Billeder fra stedet viser, at vejen er spærret, og en kraftig røgsøjle står op fra stedet. Man kan også se, at taget på ejendommen er helt brændt af.
Ifølge vagtchefen aner man stadig ikke, hvordan branden er startet.
B.T. følger sagen …