Han havde netop afsonet de otte års fængsel, som han blev idømt som serievoldtægtsmand i København, så blev han anholdt igen.

Den såkaldte Tunnelmand fra København nåede torsdag formiddag dårligt at komme uden for Statsfængslet i Ringe, før han igen var frihedsberøvet.

Den nu 48-årige Youssef Kharchaf blev nemlig i sin tid idømt udvisning for bestandigt til Marokko, og den afgørelse har han netop bedt om at få prøvet ved retssystemet igen.

»Han blev anholdt straks efter sin løsladelse fra fængslet i Ringe for at sikre hans tilstedeværelse ved det retsmøde, der skal holdes på mandag på Frederiksberg omkring udvisningsspørgsmålet,« oplyser senioranklager Søren Harbo fra Københavns Politi til B.T.

Tunnelmanden mener, at hans scleroseramte kone, der stadig bor i Danmark med parrets to børn, har så meget brug for hans tilstedeværelse i Danmark, at han ikke bør udvises.

Det argument var også fremme under selve retssagen mod ham i 2014, men blev fejet til side af såvel Retten på Frederiksberg som Østre Landsret.

I landsretten afviste den daværende anklager Anne Birgitte Stürup påstanden fra Tunnelmanden som et vel rosenrødt billede. Blandt andet fordi det under straffesagen kom frem, at Tunnelmanden inden sin anholdelse igen og igen forlod sin familie om aftenen og natten for at dyrke sin spillelidenskab og overfalde sagesløse kvinder.

Samtidig påpegede hun, at samleveren på det tidspunkt allerede havde undværet ham i et par år under mandens varetægtsfængsling, og at kvinden fortsat kunne blive i Danmark og blive behandlet for sin sygdom, hvis hun har lyst.

Youssef Kharchaf blev dømt for tolv grove sex-overfald og røverier mod cyklende kvinder omkring den samme tunnel ved Utterslev Mose i den nordvestlige udkant København.

Både byretten og landsretten fandt ham skyldig i samtlige tiltalepunkter for fuldbyrdede voldtægter, forsøg på voldtægt, røverier og et enkelt tyveri.

Da Tunnelmanden første gang blev kendt skyldig i sagen i byretten på Frederiksberg, brød han grædende sammen og lod sig falde ned på gulvet i retssalen, mens dommeren fortsatte med at læse dommen op. I landsretten nøjedes han med at få tårer i øjnene og ryste opgivende på hovedet.