"Jeg tror, at min kollega Christina slår patienter ihjel.
Sådan lød den alarmerende melding til en ledende afdelingssygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus allerede for flere år siden fra en række af kollegerne til den nu dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen. Hun blev for nylig idømt 12 års fængsel for især fire drabsforsøg på patienter i årene 2012-15.
Men alarmklokkerne fra de bekýmrede kolleger bimlede forgæves og tilsyneladende skete der intet frem til sygeplejerskens anholdelse i marts 2015, selv om der ifølge politiets statistikker i årevis var en bemærkelsesværdig overdødelighed på hendes vagter.
Under retssagerne mod Christina Aistrup Hansen har flere vidner fortalt, hvordan de på forskellig vis fik mistanke om, at hun slog patienter ihjel. Mistanker som de i forskellige sammenhæng forsøgte at give videre til deres fælles chef - en afdelingssygeplejerske.
BT kan imidlertid nu afsløre, at politiet i al hemmelighed har sigtet denne mellemleder på Nykøbing Falster Sygehus, der i flere år var nærmeste chef for den nu dømte sygeplejerske. Det præcise indhold af sigtelsen er fortsat en velbevaret hemmelighed hos politiet og anklagemyndigheden, men det står klart, at sigtelsen handler om hendes passivitet i forbindelse med kollegernes gentagne mistanker mod Christina Aistrup Hansen. Det fremgår af retsbogen fra ankesagen ved Østre Landsrets behandling af drabssagen i Nykøbing Falster, som BT har fået aktindsigt i.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker advokaturchef Michael Boolsen ikke at løfte sløret for, hvorfor afdelingssygeplejersken er blevet sigtet:
"Det har jeg ingen kommentarer til på nuværende tidspunkt. Heller ikke til hvornår sigtelsen er blevet rejst," lyder det fra den sydsjællandske advokaturchef, der selv var anklager, da sygeplejerske-sagen sidste år kørte ved byretten i Nykøbing Falster.
Hvad bliver det videre forløb nu i forhold til sigtelsen mod afdelingssygeplejersken?
"Vi afslutter den efterforskning, som sigtelsen har givet anledning til, og så vil der på et tidspunkt i løbet af sommeren blive taget stilling til tiltalespørgsmålet," tilføjer Michael Boolsen.
Den nu sigtede afdelingssygeplejerske skulle egentlig have været afhørt som vidne allerede i byretten i foråret 2016, fordi hun havde været chef for Christina Aistrup Hansen i årene 2009-12. Afdelingssygeplejersken blev dog i sidste øjeblik pillet af vidnelisten i byretten uden nogen forklaring. Heller ikke ved ankesagen i landsretten i år kom hun til at vidne, selv om den drabstiltalte sygeplejerskes nye forsvarer - Michael Juul Eriksen - i flere delvist hemmeligholdte retsmøder forsøgte at få hende i vidneskranken.
Forsvareren ville have belyst, om afdelingssygeplejersken var villig til at svare på nogle konkrete spørgsmål - særlig i relation til patienten Arne Herskovs død i 2012. Derfor blev der udarbejdet et særligt skema med spørgsmål, som afdelingssygeplejersken sammen med sin advokat kunne tage stilling til, om hun ville svare på. Det spørgsmål blev besvaret 8. marts i år, da afdelingssygeplejersken mødte op i retten med sin advokat i en hemmeligholdt del af retssagen.
Uden at der blev afsagt en formel kendelse om lukkede døre, blev både nævninger, pressefolk og andre tilhørere bedt om at forlade retten, hvorefter afdelingssygeplejersken og hendes advokat fik overbevist de juridiske dommere om, at hun også i landsretten burde fritages for at besvare spørgsmål som vidne. Ellers ville hun ifølge de juridiske dommeres vurdering kunne risikere at skade sin egen sag.
Efter en halv times pause blev retten igen sat på almindelig vis kl. 14.15, men i retsbogen er diskussionen om afdelingssygeplejerskens vidnepligt og rettens afgørelse på ejendommelig vis ikke nævnt med et ord.
Afdelingssygeplejersken har som sygeplejerskens nærmeste chef fra sagens start været interessant for politiet, og da hun skulle afhøres af politiets efterforskere under den indledende efterforskning i sagen skete det i selskab med en bisidder fra Dansk Sygeplejeråd. Her kunne hun angiveligt ikke genkende billedet af, at der var faldet en bemærkelsesværdig ro over afdelingen, efter at Christina Aistrup Hansen flyttede til Akutafdelingen. "I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden," som hun formulerede det under sin afhøring.
Under afhøringerne af kollegerne efter anholdelsen af sygeplejersken fortalte mindst 15 af hendes arbejdskolleger, at de faktisk havde haft mistanke til hende i forhold til de mange pludselige dødsfald blandt patienterne på afdelingen. Og flere af dem havde også fortalt den nu sigtede afdelingssygeplejerske om deres mistanker.
Det gjorde en af sygeplejerskerne eksempelvis allerede 5. marts 2012, da politiet havde været på afdelingen for at undersøge, hvorfor den 72-årige patient Arne Herskov overraskende var død natten inden. Hun fik straks mistanke om, at Christina Aistrup Hansen kunne have en finger med i spillet, og ringede til afdelingssygeplejersken med sin mistanke, forklarede hun som vidne under retssagen. Vidnet gav sig også til at tælle op i den såkaldte mors-bog, hvor mange døde patienter på afdelingen, som den mistænkte kollega havde været med til at ordne eller sætte sin signatur på. Det var lidt over 22 på godt et år.
Hun viste mors-bogen til afdelingssygeplejersken, da hun kom til stede. Hun blev lidt forbavset, men gav bare sygeplejersken besked på, at hun skulle passe på, hvad hun sagde om en kollega. Alligevel fortsatte vidnet også efterfølgende med at kontakte afdelingssygeplejersken med sin mistanke, men trods flere konkrete hændelser skete der tilsyneladende ikke noget.
Også en lægesekretær forklarede som vidne under sagen, at hun under en medarbejdersamtale med afdelingssygeplejersken havde luftet sin undren over den store dødelighed på den medicinske afdeling. Den lå markant over, hvad hun i årene inden havde været vant til på en tilsvarende afdeling på Nakskov Sygehus. Svaret fra afdelingssygeplejersken havde blot været, at det var en travl afdeling med meget syge patienter. Lægesekretæren lavede endda på eget initiativ også en optælling af dødsfald på den medicinske afdeling. Den viste 95 eller 96 dødsfald, ofte relateret til hjertestop. Faktisk døde der en overgang så mange patienter, at afdelingen løb tør for de særlige blå tå-sedler, der blev sat om store-tåen på afdøde patienter.
Ifølge vidnet faldt antallet af dødsfald markant, da den nu dømte sygeplejerske flyttede fra afdelingen i 2012 for i stedet at arbejde på Akutafdelingen.
Også en sosu-assistent har under afhøring hos politiet fortalt, hvordan hun ved en medarbejdersamtale med afdelingssygeplejersken fortalte om sin mistanke mod sygeplejersken, der kort inden var stoppet på afdelingen
"Nu bliver der vel ro?", spurgte hun afdelingssygeplejersken, der ifølge sosu-assistentens afhøringsforklaring til politiet "reagerede følelsesmæssigt" og svarede: "Der bliver holdt øje med hende".
Omkring 2012 var der også tre tilsyneladende påsatte brande på den medicinske afdeling, hvor sygeplejersken dengang var ansat. Brandene blev aldrig anmeldt til politiet og blev derfor ikke nærmere efterforsket. I hvert fald en af brandene overværede afdelingssygeplejersken personligt. Her var den nu dømte sygeplejerske sammen med sin daværende portør-kæreste de første til at redde en patient ud fra en brændende stue. Efter den dramatiske redningsaktion mente sygeplejersken at have fået røgforgiftning og blev kørt på akutmodtagelsen.
Andre sygeplejersker, der var ansat på afdelingen i 2012, har som vidner i retten beskrevet arbejdspladsen som et sted med mange "dronninger" med "mange knive fremme" og en meget lidt synlig afdelingssygeplejerske, der tilsyneladende havde stor tiltro til den nu dømte sygeplejerske og hendes faglige evner.
Under efterforskningen af sagen om de mange døde patienter fik politiet en ekspert i statistik til at sammenholde dødstidspunkterne med den nu dømte sygeplejerskes vagter. Den viste en markant overdødelighed, som ikke kunne være tilfældig, på hendes vagter i årene 2011 og 2012, mens hun havde den nu sigtede afdelingssygeplejerske som chef.
I de to år døde henholdsvis 33 og 23 patienter på sygeplejerskens vagter. Og i gennemsnit døde der mere end dobbelt så mange patienter, når hun var på vagt i forhold til de vagter, som hendes kolleger havde lige før og efter i de år.
I landsretten angreb den drabstiltalte sygeplejerskes forsvarer statistik-opgørelsen:
"Man vil i realiteten sige, at Christina nok har slået flere ihjel, og bruge det som løftestang i forhold til de ting, der er rejst tiltale for. Der er tale om en insinuering, og det beder jeg anklagemyndigheden have in mente," lød det fra Michael Juul Eriksen.
Ifølge sygehusdirektør Arne Cyron blev topledelsen på Nykøbing Falster Sygehus ikke gjort opmærksom på de mange dødsfald eller kollegernes mistanke om, at den nu dømte kollega kunne have haft en finger med i spillet.
»Vi havde dengang ikke i ledelsen kendskab til, om der var observeret påfaldende mange dødsfald. Men nu har vi snakket med de relevante personer og er sikre på, at vi har tillid til hinanden. Det har vi givet hinanden håndslag på. Hvis vi som ledere får mistanke eller informationer om en problematik, forventer vi, at de ansvarlige håndterer det på passende vis,« sagde sygehusdirektøren i august 2015 til BT.
Styrelsen for Patientsikkerhed nåede dog i juli sidste år frem til, at der i høj grad var brug for at stramme op på det skandaleramte sygehus. Ledelsen på Nykøbing Falster Sygehus blev mod sit ønske blandt andet tvunget til at indføre instrukser med klare retningslinjer for, hvordan ansatte fremover skal reagere, hvis de har mistanke om, at en kollega skader patienter.
Samtidig forlangte styrelsen, at der skulle blive bedre styr på brugen af medicin, så det blandt andet blev sværere for ansatte at forbytte, stjæle eller misbruge medicin.
»Vi er bekymrede, både fordi nogle af fejlene er alvorlige - og fordi den slags fejl viser en dårlig kultur,« lød det i sommer fra enhedschef og overlæge Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter en række kontrolbesøg på Nykøbing Falster Sygehus.
