Flere har prøvet at køre uden en gyldig billet for så at blive opdaget og pålagt en bøde. Men det er formentlig de færreste, der har gjort det hundredvis af gange.

Ikke desto mindre var det, hvad en 46-årig mand, som er tidligere ansat ved DSB, gjorde gennem en årrække.

Det skriver Avisen Danmark.

Hele 509 gange fik han af forskellige kontrollører udstedt en bøde i perioden mellem 2019 og 2023. Han blev dømt for 454 af tilfældene.

Det koster nu manden 350.000 kroner og to måneders betinget fængsel.

Manden erkendte sig skyldig og forklarede i retten, at han havde mange ærinder – særligt på Fyn – hvorfor han 'tog chancen', fordi han kæmpede med en dårlig økonomi.

Hvis man kører uden gyldig billet i offentlig transport i Danmark, giver det en bøde på 750 kroner.

Nogle transportselskaber, herunder Arriva, Movia, Midttrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab, har dog fra 1. oktober sidste hævet udgiften til 1.000 kroner.