Vestmotorvejen mellem Slagelse og Korsør er spærret af efter en voldsomt trafikulykke.

En varebil er kørt ind i en forankørende kranbil med store skader på varebilen til følge.

»En person har været fastklemt. Vedkommende er nu skåret ud og fløjet til Righospitalet,« siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen.

Den tilskadekomnes tilstand er ifølge vagtchefen 'kritisk'.

Ingen andre kom til skade ved ulykken.

Motorvejen stadig spærret, mens politiet foretager tekniske undersøgelser.

De skal klarlægge, hvordan uheldet skete og hvorfor.

»Når man kører op i den forankørende, er det nærliggende at tro det skyldes manglende afstand, men det er blandt andet det, vi undersøger,« siger Henrik Karlsen.