Brandvæsnet har onsdag slukket en brand på et spisested i Kødbyen i København.
Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.
Branden var på Flæsketorvet i Kødbyen, og hele Kødbyen var spærret af på grund af branden.
Personer, der arbejder i den bygning, blev evakueret, men efter middag er de tilbage på deres arbejdsplads, oplyser vagtchef i Københavns Politi Nicolai Ullits.
Politiet og andre myndigheder arbejder fortsat på stedet, efter at branden er slukket.
Ingen er kommet til skade som følge af branden, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Del: