Lørdag eftermiddag blev en mand blevet stukket ned med en kniv i den nordjyske by Suldrup nær Aalborg. Mandens tilstand er »alvorlig,« lyder det.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

'Kl. 1519 modtog Nordjyllands Politi via 112 melding om, at en mand var blevet stukket med kniv i en købmandsforretning i Suldrup,' skriver det og tilføjer:

'Det viste sig, at det var forretningens indehaver, en  55-årig mand, der var blevet stukket flere gange med kniv af en 20-årig mand, der kom ind i forretningen og tilsyneladende umotiveret gik til angreb på købmanden. To kunder i butikken overmandede gerningsmanden, der blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem.'

Den forurettede blev efterfølgende kørt i ambulance med politieskorte til Aalborg Universitetshospital. Omkring klokken 21 lørdag aften oplyser Nordjyllands Politi, at den 55-årige mands tilstand fortsat er »meget alvorlig«.

Nordjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere om motivet, men ifølge TV 2 Nord skulle den 20-årige ikke have nogen relation til hverken Suldrup eller købmanden.

»Vi er ved at vurdere, om han kan afhøres, eller om han er psykotisk. Så vi ved stadig ikke, om han skal blive i arresten i nat, eller om han skal flyttes til psykiatrisk hospital,« siger vagtchef hos Nordjylland Politi Poul Badsberg til TV 2 Nord.

BT's mand på stedet oplyser, at parkeringspladsen foran butikken i øjeblikket er afspærret af politiet.

 

SMS

Hitter på Facebook