Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Forestil dig følgende scenarie: Du er et ungt menneske, og du keder dig. Du har læst noget om bilbrande på din mobiltelefon. Det er stort i Malmø, hvorfor ikke også i København? For de der bilbrande er da meget seje, ik’? Med meterhøje flammer fra benzintanken kan man i hvert fald ret hurtigt lave »et flot bål« i gaden, og der er da også en sport i at stikke af til lyden fra brandvæsenets og politiets sirener.

Ovenstående er et tænkt eksempel. Den brede offentlighed kender ikke de unge mennesker, som ifølge politiets teori har sat ild til så mange biler, at Københavns Politi taler om en farlig tendens. En farlig tendens, der har fået ordensmagten til at sætte ekstra mandskab og hjemmeværnets fly med infrarødt kamera på vingerne i forsøget på at optrevle og efterforske bilbrandene.

På et normalt år futter mellem 60-110 biler af i hovedstaden, men det tilskrives forsikringssvindel, kriminelle, der skaffer sig af med en flugtbil, eller gamle øser, der simpelthen selvantænder. Men i årets første ni måneder har Københavns Politi alene talt 189 udbrændte biler og 111 gerningssteder. Siden 1. august har Københavns Politi registreret 83 bilbrande på 49 forskellige steder, og så har vi ikke engang talt bilbrande på Vestegnen med. Den pludselige opblussen skyldes noget nyt.

»Vi arbejder med flere hypoteser. Teserne kan blandt andet gå på, at man bliver inspireret af andre, altså den såkaldte copycat-effekt. Det kan også gå på, at flere personer slår sig sammen om det her, fordi de enten kan lide at se ild eller genere myndighederne. Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, for så ville vi være rigtig dårlige politifolk,« siger vicepoliti­inspektør Jens Møller Jensen.

Forbrændt af bilbrand

Det er især i weekenden, at biler bryder i brand i København. Det skete også forrige weekend, hvor en 17-årig etnisk dansk mand tidligt søndag morgen blev så forbrændt af flammerne fra en bil, at hans familie fattede mistanke og anmeldte drengen til politiet. Han er nu varetægtsfængslet og har erkendt, at han stod bag en bilbrand på Jorisvej på Amager. Vidner så en medgerningsmand, men det kender den 17-årige ikke noget til, har han forklaret i dommervagten.

Københavns Politi har også sigtet en 21-årig mand med anden etnisk baggrund. Han er også varetægtsfængslet, men mens politiet taler om ti brande og 25 udbrændte biler fra mandens hånd, fandt København Dommervagt det kun begrundet, at manden kan mistænkes for to brande.

Malmøs varme weekend

For to weekender siden stod Malmøs gader bogstaveligt talt også i brand. 32 biler udbrændte helt eller delvist på to døgn, og det er rekord for en weekend. Malmø har også tidligere været kendt for bilbrande. Rekordåret var 2009, hvor brandvæsen og politi blev mødt af stenkastende unge, når man forsøgte at udføre slukningsarbejdet.

2016 adskiller sig fra 2009 ved, at man allerede har slået rekorden og er rykket ud til omtrent 200 brændende biler, men indtil videre er der ikke blevet kastet med sten efter myndighederne.

Manne Gerell er kriminolog fra Malmø Universitet og har studeret fænomenet påsatte brande, herunder bilbrande. Han fortæller, at biler bliver et mål, fordi de ganske simpelt er tilgængelige i gadebilledet. En banal, men vigtig faktor, påpeger han:

»Biler er også et tydeligt symbol. Det ser cool ud, det er en visuelt stor oplevelse, simpelthen. De, der står bag, vil typisk være unge drenge, der leder efter spænding, og som føler sig uden for samfundet,« forklarer Manne Gerell og uddyber:

»I Sverige har man set mange bilbrande i områder, hvor der er en overrepræsentation af personer med lav uddannelse, som føler sig uden for samfundet, og som har kriminel baggrund. I Danmark kalder man det ghettoer, men der findes ikke studier, der viser, at folk med anden etnisk baggrund er mere tilbøjelige til at sætte ild til biler end andre.«

På bar bund

Malmø Politi mener, at sensommerens bilbrande delvist kan kædes sammen med anholdelsen af en 48-årig mand, der er mistænkt for afpresning og våbenbesiddelse. Man taler om en hævnaktion. Da de første biler brød i brand i Malmø, mødtes politiet med Københavns SSP-team, der er en kommunal kriminalpræventiv indsats rettet mod unge via skoler og institutioner.

»Vi kunne se, at det skete i Malmø, og sådan noget har det med at sprede sig. Det ser vi i alle mulige andre henseender,« fortæller sekretariatschef Tommy Laursen, der har bedt de 450 SSP-medarbejdere om at have særligt fokus på problematikken. Men indtil videre står man på bar bund.

»Normalt hører vi om det fra de unge, når der er ugler i mosen. Men vi hører ikke en pind, for at være helt ærlig. Vi kender simpelthen ikke motivet for, hvorfor de her biler går op i røg,« siger han og henviser også til, at gerningsstederne er over hele byen og altså ikke forbeholdt udsatte boligområder.

Det betyder ikke, at SSP-arbejdets målgruppe ikke er en del af ildspåsætterne, understreger Tommy Laursen og fortæller, hvordan man har grebet problemet an:

»Vi har brugt meget tid på at fortælle, at det er døddumt at gøre det her. Det er farligt, man kan få en plet på straffeattesten, og man kan også møde et enormt erstatningskrav. Det er et sandt mirakel, at nogle af brandene ikke har bredt sig til bygninger. Samtidig skal vi passe på ikke at tale det op og gøre det spændende.«

Andre læser også