Lørdag aften er Københavns Politi talstærkt til stede på Prags Boulevard på Amager.

Det bekræfter vagtchefen hos Københavns Politi over for B.T.

»Vi har haft en eftersættelse af en bil, der er blevet bragt til standsning, og det kræver lidt efterforskning,« fortæller Dyre Sønnicksen, der er vagtchef.

Vagtchefen oplyser desuden, at en person er anholdt i forbindelse med hændelsen, men han kan ikke udtale sig nærmere på nuværende tidspunkt.

Københavns Politi var talstærkt til stede i området i kølvandet på eftersættelsen.
Københavns Politi var talstærkt til stede i området i kølvandet på eftersættelsen.
Vis mere

B.T. har en mand på stedet, som fortæller, at der er omkring 12-15 betjente derude, to teknikere, to efterforskere samt flere hundepatruljer.

Prags Boulevard er i øjeblikket afspærret.

B.T. følger sagen.