Opdatering: Københavns Politi har nu fundet frem til den omtalte mand, og derfor er hans foto ikke længere på denne artikel.

Politiet beder borgerne om hjælp til at finde en mand, som 3. april i år overfaldt en DSB-kontrollør på Hovedbanegården.

Manden efterlyses nu med billede og håbet er, at offentligheden kan hjælpe politiet med at finde frem til manden.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet fandt sted på perronen ved spor 4 klokken cirka 16.35.

Gerningsmanden spyttede kontrolløren i ansigtet og slog hende.

Den mistænkte beskrives som mellem 25 og 30 år med mellemøstlig udseende. Han er almindelig til muskuløs af bygning og mellem 175 og 180 centimeter høj. Han har kort, sort hår og sorte skægstubbe og var på gerningstidspunktet iført en tynd, blå dunjakke med lynlås, grå joggingbukser af mærket Nike og sorte sneakers med hvidt Nike-logo.

Manden talte dansk og er sandsynligvis højrehåndet.