To færdselsuheld skabte kø på Køge Bugt motorvejen. Trafikken er nu åben igen.

Det oplyser Vestegnens Politi på twitter.

Tidligere i dag skabte et trafikuheld kø på motorvejen.

»Trafikken kan passere, men det giver meget kø. Respekter venligst anvisningerne på stedet,« skriver vagtchefen.

Færdselsuheldet skete lige ved broen omkring afkørsel 26.

Anden og tredje vognbane var spærret.

Og det var anden gang i dag, at en ulykke forsinkede trafikken i området.

Et andet trafikuheld - uden personskade - indtraf umiddelbart efter afkørsel 25, og førte også til kødannelse og forsinkelser i trafikken.