Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En mand er på hospitalet efter et knivstikkeri på Christiania i København. Hans tilstand var tidligere kritisk, men er nu stabil.

Det oplyser Københavns Politi til DR.

Vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind fortæller til B.T., at politiet fik første anmeldelse klokken 19.23.

Det skete tæt på det, der kaldes 'Gammel hovedindgang', hvor politiet også har afspærret et område.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Thomas Hjermind oplyser, at der ikke er sket nogen anholdelser endnu.

Man er altså på jagt efter en eller flere gerningspersoner.

»Har man set noget – eller ved man noget – så opfordrer vi folk til at tage fat i betjentene på stedet eller ringe til politiet på 1-1-4,« siger Hjermind.

Cirka klokken 21.00 kunne han fortælle, at politiet var ved at pakke sammen på stedet – stadig ingen gerningsperson er anholdt.

B.T. følger sagen.