Har du nogen informationer i sagen? Så tip os på 1929@bt.dk eller via vores Facebook-side.

Søndag eftermiddag oplyser Københavns Politi via Twitter, at et knivstikkeri har fundet sted i Valby.

Offeret - en mand på omkring 49 år - er kørt på hospitalet, hvor den pågældendes tilstand skulle være stabil. Politiet arbejder stadig på stedet, hvor knivstikkeriet fandt sted.

Vagtchefen oplyser, at manden blev stukket ned på Kærskiftevej.

»Vi får anmeldelsen 12.25. Vi har to anholdt, men vi kender ikke umiddelbart deres relation til den forurettede,« siger vagtchef Thomas Tarpgaard til BT.