Der er meldinger om knivstikkeri på Rådhusstrædet i Køge.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for B.T.

Ifølge politiet startede overfaldet i en bil ved Køge Station, hvor nogen angreb et endnu ukendt antal personer siddende i en bil, der efterfølgende forsvandt fra stedet.

tip os
Kender du til sagen? Så hører vi gerne fra dig.

»Først fik vi en anmeldelse fra stationen og dernæst fra Rådhusstrædet,« oplyser vagtchefen til B.T.

»Vi har fundet bilen, som forsvandt dernedefra. Der er mange løse ender, men vi har en person på sygehuset.«

Både Rådhusstrædet og Køge Station er afspærret, mens politiet undersøger stedet. Ifølge politiets oplysninger er knivstikkeriet startet i bilen og formentligt fortsat op ad Rådhusstrædet, hvor den anden anmeldelse kom fra.

»Der er fortsat mange løse ender, og lige nu leder vi efter spor ved stedet og tjekker overvågningen.«

Midt- og Vestsjællands Politi kan endnu ikke oplyse om, hvor mange personer der er involveret i episoden, ligesom de hverken kan be- eller afkræfte, om knivstikkeriet er banderelateret.

Opdateres...

Lyt til B.T.s krimipodcast 'På Fersk Gerning' her: