En mand er natten til lørdag blevet ramt af knivstik i det indre København.
Manden blev stukket i sit venstre lår, skriver TV 2.
Til mediet forklarer vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi, at hændelsen fandt sted på Gammeltorv omkring klokken 04.09.
Efterfølgende er manden blevet kørt på Rigshospitalet. Hans nærmere tilstand kendes endnu ikke.
Til Ritzau oplyser politiet, at der er tale om en 26-årig mand.
Vagtchef Michael Andersen oplyser til nyhedsbureauet, at der ikke er nogen anholdte i sagen.
Del:

