Københavns Politi er til stede ved en Lidl på Roskildevej.

Det er de i forbindelse med en anmeldelse om knivstikkeri.

Det bekræfter Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi til B.T.

»20.35 fik vi anmeldelsen, og da vi kommer ud finder vi en yngre mand, som har fået et knivstik.«

Han er ved bevidstheden og er umiddelbart udenfor livsfare.

Københavns Politi skal nu til at undersøge, hvad der er sket.

Vagtchefen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, nøjagtig hvor knivstikkeriet har fundet sted, det vil man holde for sig selv af hensyn til efterforskningen.

Der er ingen anholdte i sagen.

Københavns Politi oplyser fredag morgen til Ritzau, at man har har anholdt tre unge mænd, efter at forbipasserende torsdag aften fandt den yngre mand, som var såret af knivstik.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved politiet Anne Katrine Kristensen.

De tre unge mænd blev anholdt tidligt fredag morgen.

Efterforskningslederen ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse, præcis hvor gamle de anholdte er. Det samme gælder offeret.

Hun ønsker heller ikke at oplyse, hvor anholdelserne fandt sted.

B.T. følger sagen.