En 50-årig mand er mandag aften blevet stukket tre gange med kniv i Brønshøj i København.
Han er uden for livsfare.
Episoden fandt sted på Åkandevej i Brønshøj, hvor politiet nu er massivt til stede. Det betyder, at dele af Frederikssundsvej er spærret.
»Vi er ved at klarlægge hændelsesforløbet. Gerningsmanden – eller flere gerningsmænd – har vi ikke anholdt endnu,« siger vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager.

»Han er blevet stukket i brystet og to andre steder, men han er uden for livsfare,« fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen
Ifølge efterforskningslederen er offeret og den formodede gerningsmand i familie med hinanden. Der er altså ikke tale om bandeopgør eller et overfald på en tilfældig, skriver Ritzau.
Opdateres....
