Lørdag aften er Fyns Politi rykket ud til Birkeparken i Vollsmose i Odense. 

En person er nemlig stukket ned med kniv og siden fragtet til hospitalet.

Det siger vagtchef ved politikredsen Milan Holck til B.T. 

»Der har været et knivstik. Personen er uden for livsfare,« siger han og tilføjer: 

»Vi er på stedet, og vi efterforsker.« 

Overfor Ritzau oplyser vagtchefen, at der er tale om en ung mand. 

Hertil understreger vagtchefen, at episoden ikke er banderelateret, men derimod en mindre konflikt. 

»Efterforskningen har vist, at der er tale om en konflikt på individniveau,« siger han til mediet.

Videre lyder det, at der ingen anholdte er i sagen. 

Yderligere kommentarer har politiet ikke for nuværende. 

B.T. følger sagen...