Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Interne uoverensstemmelser var ifølge politiet baggrunden for et knivstikkeri natten til søndag.

En 57-årig mand blev natten til søndag udsat for flere knivstik i en lejlighed på Islands Brygge i København.

Det oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Jens Skovbjerg til Ritzau søndag formiddag.

- Vi modtog en anmeldelse klokken 02.24 om knivstik i en lejlighed på Islands Brygge. En person er anholdt, og den forurettede er meldt uden for livsfare, fortæller Jens Skovbjerg.

Den anholdte er en 51-årig mand. Han er blevet sigtet efter straffelovens bestemmelse om grov vold.

- Der er ikke rejst sigtelse for drabsforsøg, da forurettede ikke har været i livsfare, fortæller Jens Skovbjerg.

Den centrale efterforskningsleder fortæller, at de to mænd kender hinanden. Han beskriver baggrunden for knivstikkeriet som "interne uenigheder".

Mændene bor ikke på adressen, men opholdt sig i lejligheden.

Søndag har den 51-årige været fremstillet for en dommer i Københavns Byret. Retsmødet er endt med, at anholdelsen af den 51-årige mand er blevet opretholdt i tre døgn, oplyser politiet.

/ritzau/

Andre læser også