Fredag eftermiddag fik en ung dreng sig en alvorlig forskrækkelse, da to unge knallertkørere susede forbi og sparkede ham hårdt. Politiet kalder det uacceptabelt.

Det var omkring 16.20 fredag en ung dreng cyklede på et stistystem i Viborg, da to knallertkørere pludselig kom forbi og sparkede ham af cyklen, så han væltede ned i en grøft.

»Føreren af knallerten var en ung pige, mens en ung mand sad bag på. Det var den unge mand, som sparkede og ramte den 8-råge, så han røg af sin cykel,« forklarer vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Efter episoden blev den unge dreng kørt til et tjek på sygehuset. Han er heldigvis ikke kommet noget til.

»Han er meget chokeret, og det samme er forældrene. Det var ikke lige noget, han regnede med skulle ske, da han kom cyklende stille og roligt. Så vi kunne godt tænke os at høre fra vidner, som har set noget. Det er ikke acceptabelt med sådan en adfærd,« lyder det fra vagtchefen.

Hvis du har flere oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Politiets signalement af de to knallertkørere

16-17 år

Mand: Lys i huden. Iført sort jakke, blå jeans og træningssko.

Kvinde: Sort hår. Udenlandsk af udseende. Iført sort dynesakke med rød hætte og træningsbukser.