Et champagneglas med kølige bobler måtte der til, da kronprins Frederik tirsdag skulle skåle for årets vindere af Industriens Fonds Iværksætterpris i Marketenderiet i Valby i København.

Vinderne fra Rosenby Engineering af prisen på 500.000 kr. har dog ikke udviklet en ny, elegant måde til at slukke halsbrande - men derimod brande i skibscontainere.  Det lovende apparatet kalder de HydroPen, som på få sekunder kan bore sig sikkert gennem en containervæg og straks efter slukke ilden.

Årets vindere ved det såkaldte Danish Tech Challenge Award Show er et af de 194 projektforslag fra iværksættervirksomheder, som Industriens Fond har drøftet i 2017. Heraf har 32 nye projekter fået bevilget sammenlagt 153 mio kr.

Awardshowet markerede afslutningen på vækstforløbet Danish Tech Challenge 2017, hvor produktudvikling, patenter og teknologi har været centrale omdrejningspunkter for de deltagende iværksættervirksomheder, der kan accelerere deres udvikling af nye, fysiske produkter.