I de få måneder, LTF-bandelederen Shuaib Khan var på fri fod i denne omgang, har han ifølge politiet rullet en bandekrig ud. Vi skal skære hovedet af slangen, siger justitsministeren. De skal ind at sidde for selv den mindste forseelse, siger politidirektøren i København. Men vil det stoppe bandekrigen?
De havde aldrig oplevet noget lignende. Hverken da ledere fra Bandidos eller Hells Angels blev løsladt under rockerkrigene.
Men da fængselsbetjente om formiddagen 21. marts 2017 åbnede porten og satte Shuaib Khan fri blandt grønne marker mellem landsbyerne Enner og Lund lidt nordvest for Horsens, stod 100 mand parat til at tage imod ham.
Kim Østerbye, formanden for fængselsbetjentene, hørte historien fra de ansatte i Enner Mark Fængsel.
»Det var iscenesat for at vise, hvor stærke de er. Og at deres leder nu var ude igen. Som var han en anden Messias,« siger Kim Østerbye – og fortsætter:
»Efter han blev sat fri, har han gjort præcis det samme, som han gjorde i fængslet: Satte sig på magten. Da han blev løsladt, ekspanderede bandekrigen geografisk og brød ud i København. Det ser ud, som om han har planlagt det hele. Det er kejseren – og hans rige.«
I de 145 dage, bandelederen fra Loyal to Familia (LTF) fik på fri fod i denne omgang, har bandekrigen raset i København.
Allerede i slutningen af maj drog medlemmer af LTF mod vest for at slå rod i det vestlige Aarhus. Andre drog senere til Malmø. Siden 12. juni er fire tilfældige københavnere blevet uskyldige ofre i bandekrigen. 27 skyderier på godt to måneder.
12. august slog politiet til og anholdt Shuaib Khan for trusler mod en politimand.
»Det kan godt være, at du kan huske vores ansigter, men vi kan også huske dig,« skulle Khan ifølge politiet have sagt under en visitation flere dage forinden. Dommeren takserede ordene til 17 dages varetægtsfængsling.
Anholdelsen flugter med Københavns Politis strategi lige nu for at sikre tryghed i byen og skabe en normaltilstand. Bandemedlemmerne skal passes op, presses og bures inde for alt, politiet kan finde på dem, fortæller Københavns Politis direktør, Anne Tønnes.
»Vi har hele tiden haft et rigtigt stærkt øje på de ledende bandemedlemmer. Det har vi haft igennem lang tid. Så ja, vi har selvfølgelig også holdt øje med ham,« siger hun.
Men er det en strategi, at man tager Shuaib Khan for det, som man kan tage for ham for – uanset størrelsen på forbrydelsen?
»Jeg vil sige, at det gælder hele vejen rundt – ikke kun ham. Hvad vi kan tage de her bandemedlemmer for, det tager vi dem for. Og specielt her i den nuværende situation, hvor vi har en så eskaleret konflikt,« siger Anne Tønnes.
I tirsdags ransagede Københavns Politi ni banderelaterede adresser i jagten på våben, men også spor, der ved efterforskning kan få bandelederne sat fast.
»De ledende bandemedlemmer ved godt, at vi ånder dem i nakken,« sagde politiinspektør Torben Svarrer efter operationen.
Fra Justitsministeriet få hundrede meter fra Politigården i København er formuleringerne mere bombastiske.
»Skal man et uhyre til livs, skal man kappe hovedet af slangen. Det er klart, at hvis han begår noget ulovligt, så han kan komme ind og sidde, så tror jeg, at det vil være godt for alle,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen.
30-årige Shuaib Khan, der er født og opvokset på Nørrebro i København og har pakistanske rødder, har været kendt af myndighederne i mere end et årti. I alle årene har samme myndigheder forsøgt at få ham væk fra gaden, i fængsel eller ud af landet.
I tre tilfælde – i 2008, 2013 og 2015 – forsøgte anklagemyndigheden i forbindelse med anklager om kriminalitet at få lederen udvist. Og interessen er ikke falmet.
I sidste uge sagde Søren Pape Poulsen om Shuaib Khan, at der ikke var noget, han hellere ville end give ham én bagi »tilbage til Pakistan«.
Også statsminister Lars Løkke Rasmussen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl talte om, at det skulle være lettere at smide kriminelle udlændinge ud – med henvisning til LTF-lederen.
Et blik på hans historie forklarer hvorfor.
En forårsnat i 2007 angreb Shuaib Khan og bekendte den 21-årige århusianske model William Lennon Davis i Jomfru Ane Gade i Aalborg og tildelte ham 14 knivstik. Khan fik otte års fængsel for dødsvolden ved Retten i Aalborg året efter.
Da han blev prøveløsladt i november 2012, begyndte gadeplansarbejdere og politi at bemærke en ny bande i gadebilledet på Blågårds Plads på Nørrebro.
Ifølge Berlingskes oplysninger skulle Khan have luftet planerne om at danne grupperingen allerede i månederne forinden under en orlov fra fængslet.
Blågårdsbanden, der dominerede Nørrebro i nullerne, blev på rekordtid til Loyal to Familia. Og den vinter gjaldede flere end 20 skud mellem husene i byen. To blev dræbt i de dage, hvor LTF voksede frem.
Shuaib Khan har over for Berlingske erkendt, at han er leder af LTF.
Men Shuaib Khan røg hurtigt ind igen. 8. februar 2013 deltog han i en gennembankning af to personer på Rådvadsvej i København NV. LTF-lederen førte ikke an, men dommeren takserede overfaldet til ni måneder. Vel at mærke plus 1.004 dages reststraf, som han ikke havde afsonet efter overfaldet i Aalborg.
Og da han i 2015 blev idømt yderligere seks måneders fængsel for et overfald i Vestre Fængsel på »Store A« – en tidligere ledende skikkelse netop i Blågårdsbanden – havde han endelig statueret sin magt over gaden såvel som fængslet, men også sikret sig ophold i gitterly til 21. marts 2017.
Det er i fængslerne i Nyborg og på Enner Mark, Kim Østerbye mener, at Shuaib Khan planlagde den verserende bandekonflikt.
Da Shuaib Khan blev forflyttet fra sin celle i Nyborg Fængsel, fandt fængselsbetjentene en besked indgraveret i træbeklædningen på væggen.
»Vi rammer dem, I elsker, når I mindst venter det,« stod der ifølge Fyens Stiftstidende.
Beskeden var efterfulgt af fire udråbstegn for at understrege alvoren og sloganet »never forgets – never forgives«.
Resten er samtidshistorie. Bandekrigen brød ud i fuldt flor, da Shuaib Khan kom på fri fod igen.
Aydin Soei er sociolog og forfatter til flere bøger om unge og kriminalitet. Det er sjældent set, at en enkelt mand har gjort så stor forskel i bandemiljøet, vurderer Soei.
»Mønsteret har hidtil været, at Shuaib Khan i den grad laver rav i den. Det er meget markant, hvor stor forskel han som ene person gør. Det er i virkeligheden meget atypisk, for noget af det, der kendetegner bandemiljøet, er gruppedynamikken, og alt for stærke individualister kan normalt være en trussel mod bandefællesskabet. Men her har du en, som åbenbart er en stærk individualist, og som ene mand kan gøre en forskel i forhold til bandemiljøets udvikling,« siger Aydin Soei.
Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Lars Aslan Rasmussen, der er født og opvokset på Nørrebro, har ikke givet op. Han mener, at skiftende retters afvisning af anklagemyndighedens påstand om udvisning bør prøves hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Shuaib Khan er ikke blevet smidt ud, fordi hans tilhørsforhold til Danmark er for stort. Khan er født i Danmark og en del af en søskendeflok på syv.
Men familien Khan har langt tættere tilknytning til Pakistan, end det har været fremme, mener Lars Aslan Rasmussen, der sad i Borgerrepræsentationen i København sammen med Shuaib Khans far, Wallait Khan, nogle år tilbage.
»Faren har stillet op til en borgmesterpost i Pakistan, og jeg ved, at han har kontakt til sin søn, for jeg kender ham fra hans tid i Borgerrepræsentationen,« siger Lars Aslan Rasmussen, der lige nu har orlov fra sin post i Borgerrepræsentationen, mens han sidder i Folketinget.
Wallait Khan arbejdede i årevis med integration på Nørrebro i København, men tabte sin egen søn til de hårde drenge omkring Blågårds Plads. Han var igennem en årrække kommunalpolitiker i København og blev især kendt for at skifte parti, som andre skifter sokker. Fra eget parti, Indvandrerlisten, til SF og Venstre og tilbage igen.
Under lokalvalget i 2005 kom det frem i Politiken, at han forsøgte at blive viceborgmester på sin barndoms hjemegn i Pakistan. Khan kaldte det for en smædekampagne mod hans person, men indrømmede, at han stillede op til borgmesterposten i et makkerskab med en siddende borgmester i Pakistan.
»Altså man kan jo næsten ikke have en mindre tilknytning til Danmark som familie, end hvis ens far stiller op til en borgmesterpost i Pakistan,« siger Lars Aslan Rasmussen.
Wallait Khan har ikke i denne omgang udtalt sig om sin søns færden på Nørrebro. Men han sagde i 2013, at han skulle have investeret mere tid i sin søn.
Samme år fortalte han en anden historie. Om hvordan politiet ad andre kanaler forsøgte at få sønnen væk fra byens gader.
Da Shuaib Khan blev sat fri fra fængslet i efteråret 2012, var politiet ifølge Wallait Khan forudseende og tog fat i faderen for at høre, om han ikke ville hjælpe med at sende Khan ud af landet.
»Politiet kom til mig og bad mig om at få ham væk,« sagde Wallait Khan til BT 1. april 2013.
»Politiet sagde, at de havde overvåget ham, aflyttet hans telefon og visiteret ham mange gange, siden han kom ud af fængslet i slutningen af november.«
Målet var ifølge Wallait Khan at sende sønnen enten til Sverige eller Pakistan, men han modtog ikke et pas i tide, før sønnen igen var tilbage bag tremmer.
Berlingske ville gerne have interviewet Wallait Khan om sagen, men det har ikke været muligt at træffe ham. Politiet har i dag heller ikke ønsket at be- eller afkræfte disse oplysninger.
Hverken anklagemyndigheden eller politiet har altså formået at få Shuaib Khan ud af Danmark, og fokus er nu på fængsling.
De fleste stemmer i bandekonflikten – det tæller både justitsminister Søren Pape Poulsen og politidirektøren i København, Anne Tønnes – har fokus på forebyggende arbejde, men ser også fængslingerne af ledende bandemedlemmer som et vigtigt skridt på vejen mod normaltilstande i København.
Aydin Soei tror ikke, at varetægtsfængslingen af Shuaib Khan vil få den verserende bandekonflikt til at gå i sig selv igen.
»Det tror jeg ikke, for de her ting spreder sig som ringe i vandet. Nogle af dem, som er blevet skudt på og overfaldet i løbet af bandekonflikten, glemmer ikke det her. Så der skal ikke meget til, før skyderier pludselig blusser op igen,« siger han.
Kim Møller er lektor ved Aalborg Universitet og har i årevis forsket i narkotikamarkeder og organiseret kriminalitet. Han siger:
»Man kommer ikke bandekrigen til livs, fordi man sætter bandens leder i fængsel. Men bandeledere er langt hen ad vejen ledere på grund af deres personlige karakteristika. Det er karismatiske personer, som også har foretaget sig nogle handlinger, som giver status i det miljø. I den forstand vil det være en stor sten i skoen, hvis lederen kan fjernes, for banderne kan ikke nødvendigvis hurtigt erstatte vedkommende. Lederen vil selvfølgelig fra fængslet kunne styre en del, men ikke lige så effektivt som på fri fod, så det vil være et tilbageslag,« siger Kim Møller.
På Politigården i København er politidirektør Anne Tønnes da også realist.
Tror du, at hvis man sætter en bandeleder som Shuaib Khan i fængsel, så kan det også ændre krigens gang og måske ligefrem lægge en dæmper på den?
»Det kan jeg ikke garantere. Men som jeg sagde lige før: Det overordnede ønske fra vores side er, at så mange som muligt kommer i fængsel. Og kan vi tage mange af de ledende bandemedlemmer, er det selvfølgelig rigtig godt. Det er klart.«
