Natten til onsdag blev en kvinde forsøgt voldtaget på Solbakkevej i Frederikshavn.

Det skriver TV 2 Nord.

Overfaldet og voldtægtsforsøget fandt ifølge vagtchef Per Jørgensen sted omkring 02.26 om natten. Gerningsmanden rev hendes jakke i stykker, og han pressede hende op mod en væg.

Her forsøgte han at gøre sin udåd. Men heldigvis var kvinden snarrådig.

»Hun slår så meget fra sig, at manden til sidst stikker af,« siger vagtchefen.

Signalement:

Mørk i huden
25-30 år
Iført en blå hættetrøje
Mørke bukser
Røde sko med hvide snørebånd

Har du informationer i sagen, skal du kontakte politiet på 1-1-4.