Opdatering: Den 14 årige dreng, som vi tidligere efterlyste i Viborg, er nu fundet i god behold, og på vej hjem til sin familie

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en bortgået dreng.

Det skriver politikredsen søndag kort efter klokken 11 på Twitter.

Der er tale om en 14-årig autist fra Viborg. Han beskrives som 180 centimeter høj, kraftig med mørkt hår, blå jakke og mørke bukser.

'Ring hvis du ser ham,' lyder det fra politiet.

Over for TV Midtvest fortæller vagtchefen, at drengen blev væk i forbindelse med et familiebesøg.

»Drengen har været med sin familie på besøg på en adresse i Viborg, og pludselig opdager de, at drengen er væk. Han er gået i en ukendt retning, og drengen kan ikke orientere sig og har ingen retningssans, siger Allan Riis, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har sendt patruljer ud i området for at lede efter ham.