En 24-årig kvinde, der forsvandt mit i oktober i den amerikanske stat Nebraska er nu fundet død, bekræfter familien. Imens vendes alles øjne imod en video fra den sidste, der formodentlig har set hende i live.

Det skriver NY Daily News.

En onsdag midt i november skrev Sydney Loofe en besked til sin veninde på Snapchat. I den stod der kort, at hun nu var klar til sin date. Onsdag mødte hun ikke op på arbejde i den gør-det-selv-forretning, hvor hun arbejdede som kassedame.

Dagen i forvejen, om tirsdagen, havde hun været ude med en kvinde på date, som hun havde mødt på Tinder. Det var den samme kvinde, som hun skulle se for anden dag i træk. Hjemme havde hun efterladt sin bil og sin kat, Nimzy.

Den 24-årige Sydney blev imidlertid aldrig set efter sit stævnemøde. Politiet i byen Wilber kaldte situationen for 'bekymrende,' og det fik de desværre ret i. Mandag bekræftede familien alles værste anelser på den Facebook-side, der var dedikeret til at finde deres familiemedlem. Sydney var død.

'Det er med tunge hjerter, at vi deler den seneste udvikling med jer alle... Må Gud give jer evig fred. Vi elsker dig Sydney,' lød det skæbnesvangert på Facebook.

De nærmere detaljer om ligfundet er endnu ikke frigivet af politiet, men politiet har nævnt, at man kigger med særlig interesse på den 23-årige Bailey Boswell, der var kvinden som Sydney havde mødt på Tinder og altså havde været på stævnemøde med. De samme gælder kvindens roomate den 51-årige mand, Aubrey Trail.

Her ses den 51-årige Aubrey Trail og hans roomate Bailey Boswell på 23 år.
Her ses den 51-årige Aubrey Trail og hans roomate Bailey Boswell på 23 år. Foto: TANEY COUNTY SHERIFF'S
Vis mere

Den 23-årige kvinde har på sociale medier bekræftet at have været på en date med den afdøde inden hun forsvandt. Derfor mener FBI og det lokale politi i Lincoln også, at de to roomates kan have forbindelse til den 24-årige Sydneys forsvinden og død. Derfor bliver de tilbageholdt i arresten i Taney County, hvor de bliver afhørt.

En af de ting, der kan have ledt ordensmagten i retning af de to roomates, kan være en video, som den 23-årige Bailey delte på Sydney Loofe-eftersøgningens Facebook-side. Her ser man dem sidde i en bil med solbriller på og tale om, hvordan de håber, at hun stadig er i live. Videoen er siden blev slettet.

I videoen siger den 51-årige Aubrey Trail blandt andet, at han efter sin egen overbevisning ikke er mistænkt i sagen, men at man blot er interesseret i at afhøre ham.