Ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen blev mejet ned i skovområdet Tusindeårsskoven.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De var tilsyneladende helt tilfældige ofre for en gal mands værk. Det ægtepar, der torsdag blev fundet brutalt myrdet i en skov i Odense.

Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig nemlig om den 49-årige økonomidirektør i reolvirksomheden Montana Heidi Nielsen og hendes 53-årige mand, mave- tarmkirurg på Odense Universitetshospital, Bjarne Johansen.

Avisen skriver fredag, at det var de to, der blev fundet dræbte på en skovsti i den ellers så idylliske Tusindeårsskoven i Odense.

Stien, hvor de blev fundet, går rundt om en golfbane, Eventyr Golf, og skovområdet bliver benyttet af mange mennesker, der går tur og lufter hund. 
Da det fynske ægtepar ikke var vendt hjem efter deres sædvanlige aftentur torsdag morgen, slog deres datter alarm.

Kort tid efter kunne politiet fortælle den grusomme nyhed, at forældrene var blevet fundet døde i skoven. Ægteparret er blevet dræbt af flere skud.

Politiet kunne hurtigt udelukke, at der var tale om selvmord, men er stadig på bar bund med hensyn til motivet. 

Siden nyheden om det frygtelige drab, er politiet blevet kimet ned af borgere, der mener at have set noget. 

Ifølge TV2 News leder politiet lige nu efter en mystisk mand på cirka 40 år, som vidner har set i området på drabstidspunktet.

Han er mørklødet og har kraftigt bølget hår, som går ned over ørerne, så det nærmest ligner en paryk.  

-  Vi får stadig en hel del henvendelser, og det er vi fortsat interesserede i, fortæller vagtchef Niels Erik Nymark fra Fyns Politi til Ritzau.

- Vi har fået langt over 100 henvendelser i alt, og dem skal vi i gang med læse igennem og studere yderligere, tilføjer han.

Politiet arbejder med teorien om, at ægteparret er tilfældige ofre for en grusom forbrydelse. Den intense efterforskning har endnu ikke fastslået motivet til drabet, men politiet håber at komme videre i sagen fredag.

Obduktionen af de skuddræbte foregår stadigvæk, oplyser han.