Kiras 2-årige søn fik taget halsgreb af voksen mand på bibliotek: To år senere er han stadig ikke dømt
23. juni 2026 er det to år siden, at Kira Bøll Pedersens 2-årige søn blev taget op i halsen af en mand og smidt ned i en sofa. Men familien må til stor frustration vente til august for at få et foreløbigt punktum.
Synet af den fuldvoksne mand, der tog sin hånd, klemte fast om Kiras 2-årige søns hals, råbte »hvad har du gang i? i drengens hoved og smed ham hårdt ned i en sofa.
Kort forinden havde Kiras 2-årige søn ved Jyderup Biblioteks børneafdeling 'slået ud efter' mandens datter, der forsøgte at tage et stykke legetøj, drengen legede med.
»Det er jo et normalt sprog for 2-årige at vifte nogen væk, så det var en helt voldsom reaktion. Min søn var i chok og det samme med mig. Jeg rejste mig op og spurgte, hvad han havde gang i, men han ville ikke sige undskyld, da han mente, at min søn havde slået hans datter. Som om det er en undskyldning,« siger Kira Bøll Pedersen.
Manden blev i april 2026 – næsten to år efter hændelsen den 23. juni 2024 – tiltalt for vold i sagen, der skal i retten senere på sommeren.
Men det er faktisk hverken selve hændelsen eller den kommende retssag, der har givet Kira anledning til at fortælle sin historie her i B.T.
Nej, det er hendes møde med politiet. Et møde, der har skuffet hende dybt.
Det hele begyndte, da moren dagen efter hændelsen ringede til Midt- og Vestsjællands Politi.
»Jeg anmeldte sagen, men fik ingen anmeldelseskvittering. Herefter ringede jeg flere gange og fik så på et tidspunkt at vide, at den lå i en bunke af anmeldelser, og at jeg måske burde ringe til biblioteket og få sikret overvågning,« siger Kira og fortsætter:
»Der var jeg noget paf. Det kan da ikke være mig, der skal gøre politiets arbejde. Men jeg tog fat i biblioteket.«
Kira Bøll Pedersen
B.T. har set dokumentation for, at en biblioteksleder dagen efter hændelsen skrev til Kira, at man havde sikret overvågning.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man selv to dage efter hændelsen tog kontakt til biblioteket for at få overvågningen. Derudover oplyser advokaturchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Susanne Bæk Nielsen:
»Vi sikrede overvågningen efter to dage, og det kan man ikke sætte en finger på. Hvad angår opkaldet, så kan jeg ikke kommentere det konkret, men vil i stedet sige, at vi som udgangspunkt ikke vil bede en borger om selv at sikre overvågning. Det er vores arbejde,« siger hun.
Der gik et halvt år efter hændelsen, før Kira Bøll Pedersen blev ringet op på sit arbejde for at blive afhørt.
Herefter gik der omkring halvandet år, før hun i april 2026 fik besked om, at en gerningsmand var tiltalt for vold mod hendes søn. Sagen skal for retten i slutningen af august.
»Det er virkelig lang tid at vente, og jeg synes næsten, at ventetiden har været mere traumatiserende end selve episoden. Både min søn og jeg er meget påvirket af overfaldet, og jeg forstår ikke, at vi skal vente over to år, før det bliver sat punktum i sagen,« siger Kira og fortsætter:
»Det er sådan en proces, der ikke tager højde for ofrene, og at det er et barn, der er offer. Det er meget skadende. Tænk, hvis han anker en eventuel dom, så vi skal vente endnu længere.«
B.T. skrev tidligere på året en række artikler om, at ventetiden hos politiet og domstolene er eksploderet. Læs mere her.
Har du oplevet lange ventetider? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail til sebj@bt.dk.
Susanne Bæk Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi har forståelse for Kira Bøll Andersens frustration, men oplyser, at det handler om prioritering.
Man vælger nemlig hos politiet at prioritere de sager, hvor der er udsigt til ubetinget fængsel, og det er ikke tilfældet med denne sag, hvor manden 'blot' er tiltalt efter den milde voldsparagraf.
»Det handler om, hvor mange sager vi har, og der prioriterer vi så de alvorligste sager først. Det har vi gjort her,« siger Susanne Bæk Nielsen.
I skelner mellem betingede og ubetingede straffe - men har det ikke en skærpende effekt, at det er et barn, der er offer?
»Det er mere komplekst, og jeg kan ikke rigtig svare på, hvad vi har gjort her. Det kan godt være, at den ikke er kommet bagerst i bunken, fordi det er et barn, der er offer. Men det giver da mening, at man generelt vil prioritere en voldssag med et barn højere end et slagsmål foran en beværtning,« siger hun.