Kim Walls kæreste fortalte torsdag retten om Kim Walls sidste timer.

»Alle min fremtidsplaner var lagt sammen med Kim. Nu ved jeg ikke engang, hvorfor jeg tager en uddannelse. Det har påvirket alt.«

Sådan sagde kæresten til den afdøde svenske journalist, Kim Wall, da han torsdag blev afhørt i Københavns Byret under sagen mod ubådsbyggeren Peter Madsen.

Den landskendte raket- og ubådsbygger er tiltalt for sekuel mishandling, drab og usømmelig omgang med lig. Derudover er han tiltalt for at bringe andres liv i fare ved uforsvarlig sejlads.

Kæresten fortalte i varme vendinger om kæresten, som han mistede 10. august.

»Kim Wall var både en utrolig ambitiøs journalist og et fanstatisk nysgerrigt og levende menneske, der fandt skønhed alle mulige steder og ikke kunne holde sig fra at rejse rundt og opeleve og opdage og beskrive det for andre,« fortalte kæresten i retten.

Kim Walls kæreste boede på Refshaleøen få hundrede meter fra Peter Madsens rumlaboratorium. Når Kim Wall var i landet, boede hun hos kæresten.

Kim Wall havde første gang kontakt med Peter Madsen 24. marts 2017. Hendes plan var at skrive en artikel om rumkapløbet på Refshaleøen og sælge det til Wired eller et andet internationalt magasin. Udgivelsesaftalen var endnu ikke helt på plads, da hun ringede til Peter Madsen 10. august.

Kim Wall havde tidligere interviewet Copenhagen Suborbitals, men det var ikke lykkedes hende at komme igennem til Peter Madsen og dermed lave historien færdig. Parret havde lejet et hus i den kinesiske storby Beijing og planlagde at rejse ugen efter den skæbnessvangre sejlads.

»Det var sidste chance for at lave et lille stykke arbejde, før vi tog ud af landet. Et arbejde som handlede om det danske rumkabløb, og som var en ganske fin historie. Det var historien om to danske rumprogrammer og muligheden for at nå noget, der er svært for mange mennesker,« fortalte kæresten i retten.

Inden de skulle rejse til Beijing, skulle de også til bryllup i Jylland. 10. august havde parret inviteret venner til en afskedsfest.

Kim Wall besøgte Peter Madsen kortvarigt i hans værksted, og der tilbød han hende at tage hende med ud på en ubådstur nogle timer senere. Da hun kom tilbage fra mødet fortalte hun begejstret om den forestående ubådstur.

»Hun sagde, at han var lidt »all over the place«, men virkede interessant på hende,« fortalte kæresten i retten.

Selvom Peter Madsen havde virket lidt speciel, var det ikke noget, der bekymrede Kim Wall.

»Hun var først og fremmest bange for at skulle ud i en ubåd. Selve det at skulle dykke ned under vandet i en ubåd . Jeg var både misundelig og nysgerrig . Jeg var tæt på at tage med, men vi havde nogle mennesker der kom, og det ville det ikke være okay, hvis ingen af os var her.«

Sidste livstegn fra Kim Wall var fire sms-beskeder på engelsk:

»Jeg er stadig i live, forresten«

»Men går ned nu«

»Jeg elsker dig!!!!!!«

»Han har endda taget kaffe og kager med.«

Efter to-tre timer begyndte kæresten at blive urolig, men fordi det var Kim Walls job at være journalist, udsatte han sin uro.

Efter midnat begyndte han at ringe til forskellige myndigheder og til Kim Walls forældre. Til sidst gav han sig til at cykle rundt på Refshaleøen.

Under cykelturen stødte han ind i Peter Madsen kone.

»Mødet er overraskende. Hun råber af mig. Hun er mit eneste link til viden, så jeg insiterer på at få noget at vide. Hun råber, at jeg skal stoppe med at spørge til den ubåd, og det er sø vidt jeg husker, før jeg har nævnt ubåden.«

Politiet ankom til Peter Madsens hangar og bankede hårdt på med en lommelygte. Først blev der ikke åbnet, men til sidst fik politiet adgang til Peter Madsens kone.

»Hun bliver interviewet kort og udtrykker sig overraskende over, at der skulle være andre med ombord på ubåden, selvom vi har hafft en samtale om det kort før,« fortalte Kim Walls kæreste.