Kidnappede baby: Nu er 18-årig kvinde anholdt
Politiet kendte den 18-årige anholdte kvinde i forvejen.

Politiet kendte den 18-årige anholdte kvinde i forvejen.

lørdag blev en blot uge gammel baby kidnappet på et hospital i den tyske by Lüdenscheid.
Herefter blev en storstilet politiaktion iværksat, og nu har tysk politi anholdt en 18-årig kvinde i sagen, skriver Bild.
Kvinden havde udgivet sig for at være ansat på hospitalet, hvor hun fortalte moderen til babyen, at den skulle undersøges.
Herefter stak hun af med babyen.
Babyen blev fundet omkring en time senere uskadt i trappeopgangen i et parkeringshus ikke langt fra hospitalet.
Ifølge politiet blev den 18-årige identificeret ved hjælp af optagelser fra overvågningskameraer.
Ifølge Bild er hun kendt af tysk politi i forvejen og blev anholdt på sin hjemmeadresse ved 17-tiden søndag.
Årsagen til, at den unge kvinde kidnappede babyen, er fortsat uklar.
Politiet er nu i gang med efterforskningen, hvor den 18-årige kvinde er sigtet for kidnapning.