Ejendomshandler Peter Norvig og hustruen Hanne Nørrisgaard er blevet anholdt og sigtet af Københavns Politi for svindel med lønkompensation fra coronapakkerne, erfarer EjendomsWatch.
Svindlen skal være foregået gennem to selskaber. Ejendomsformidlingsvirksomheden B2B Property, som Peter Norvig driver samt Loving Rooms, der er en møbelforretning drevet af Hanne Nørrisgaard.
EjendomsWatch kunne i december afdække, at politiet havde startet en undersøgelse mod Peter Norvig for mulig coronasvindel. Det skete på baggrund af en politianmeldelse fra Erhvervsstyrelsen. Der er søgt om lønkompensation, som der ikke var ret til. Parret er sigtet for at have svindlet med 2,6 mio. kr.
Peter Norvig har ikke onsdag kl. 13 kunnet træffes for en kommentar.
Del: