Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Drenge på Nørrebro har startet livsfarlig trend: Sprænger hjemmelavede syrebomber

Katrin på 15 måneder skriger af smerte. Hendes far Dennis Skjald forsøger uden held at trøste sin datter, mens to sygeplejersker skifter bandagen, der beskytter et stort ætsende sår på hendes venstre ben. 25-årige Dennis Skjald var søndag eftermiddag nede på en legepladsen på Guldbergsgade på det centrale Nørrebro sammen med sin lille datter. Han købte en is til Katrin og lod hende løbe rundt mellem legeredskaberne. Pludselig kom hun ud af et lille legehus med en plastikflaske. - Jeg skyndte mig hen og tog flasken fra hende, men der var røget noget af indholdet ud på hendes bukser. Stoffet blev helt sort og ætsende, og hun begyndte at græde voldsomt. Jeg flåede bukserne af hende og så, at der var et kæmpe ætsende sår. Det var vildt chokerende, siger den pædagogstuderende. Katrin kom straks på Rigshospitalets Traumeafdeling, hvor hun fik benet overrislet med vand i otte timer for at netrualisere det ætsende stof. Selv om brandsåret stadig søndag aften gjorde meget ondt, kommer hun sig uden mén. - Katrin har været helt utrolig heldig. Hvis hun havde drukket væsken, var hendes spiserør ætset fuldstændig, og hun var enten død eller blevet indvalid for livet, siger sygeplejerske Gitte Gram, der i går gav hende ny bandage på. Katrin er første offer for en gruppe af drenge på Nørrebros farlige lege med at lave syrebomber. De sidste par måneder har Københavns Politi modtaget otte anmeldelser
om eksplosioner, men ind til søndag var ingen kommet noget til.

Læs hele historien i tirsdagens B.T.

Andre læser også