Det er mere end tvivlsomt, om den drabsmistænkte Kristian Heilmann, 39, kan stilles for en dommer fredag morgen i grundlovsforhør, efter at han torsdag formiddag blev hårdt kvæstet, da han under en politijagt kørte ind i et vejtræ nær Randers.

Ifølge politiet er han svært tilskadekommen med brud på både arme og ben, og det har ikke været muligt for politiet at afhøre ham. Han ligger under politibevogtning til behandling på Traumecenteret på Aarhus Sygehus.

Har du oplysninger omkring drabet eller baggrunden for det? Kontakt B.T. på 1929@bt.dk

LÆS OGSÅ: 

- Jeg har ikke nogle sikre oplysninger om hans tilstand, men umiddelbart tror jeg ikke, at vi kan komme til at afhøre ham det første døgns tid, siger efterforskningschef Ole Henriksen fra Midt- og Vestsjællands Politi torsdag eftermiddag til bt.dk.

Dog står det fast, at Kristian Heilmann vil blive sigtet for drab, når der fredag morgen kl. 9 indledes grundlovsforhør ved retten i Viborg - uanset om han er i stand til at være til stede eller ej.

Efter drabet på pædagog Judy Meiniche fra bostedet Blåkærgård ved Viborg onsdag, stjal Kristian Heilmann torsdag morgen en Skoda Fabia i Hadsten. Bilen blev kort efter opdaget omkring kl. 9.45 af en politipatrulje ved Øster Bjerregrav ved Randers.

SE BILLEDERNE: 

10ranUlykke 04

Efter en kort eftersættelse tørnede den efterlyste i den stjålne bil mod et vejtræ og blev pågrebet.

De nærmere omstændigheder omkring eftersættelsen og påkørslen af vejtræet undersøges nu rutinemæssigt af Den uafhængige Politiklagemyndighed. Det er fast procedure, når politiet har været involveret i en færdselshændelse med alvorlig personskade.