Kameraer sat op: Pludselig opdagede politiet det
De fire unge viste sig at have flere våben på sig.

De fire unge viste sig at have flere våben på sig.

Østjyllands Politi har opsat flere tryghedskameraer i politikredsen, og i vagtcentralen kan betjentene løbe følge med i overvågningen.
Det resulterede onsdag aften i flere anholdelser.
Det skriver politiet i døgnrapporten.
Omkring klokken 22.45 opdagede nogle politifolk i vagtcentralen nogle mistænkelige unge mænd, som befandt sig på Lille Torv i Aarhus.
Betjentene fik fat i nogle kolleger på patrulje, der kort efter tog kontakt til fire unge mænd i alderen 16-19 år. De viste sig at have flere våben på sig.
En 18-årig mand havde en kniv på sig, en 19-årig havde en machete og en klump hash på sig, en 16-årig havde en peberspray i lommen, og en 17-årig havde både en peberspray og en kniv med sig.
Alle våbnene blev beslaglagt, og de fire unge blev sigtet for besiddelsen af de ulovlige genstande.