Politi og udrykning i Sydøstjylland er tirsdag rykket ud til en kæntreulykke i Boller Skov ved Horsens.

Søværnet er til stede. Det samme er brandvæsen og sundhedspersonale.

Det oplyser politiet på Twitter.

Her kan man også læse, at der er indsat både og helikopter i arbejdet.

I tweetet skriver politiet, at man er fuld gang med arbejdet på stedet.

Derudover er der ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, lyder det.

Det fulde tweet fra politiet lyder på følgende måde:

'Vi er pt. til stede i Boller Skov v. Horsens ifm. med en kæntreulykke i Horsens Fjord. Søværnet, sundhedspersonale og brandvæsenet forestår selve redningen med både og helikoptere. Indsatsen pågår stadig og vi har ikke ikke yderligere pt. /Vagtchefen.'

Endnu står det ikke klart, hvor mange personer, der er berørt af kæntreulykken.

Boller Skov ligger lige syd for Horsens ud til Horsens Fjord.

Opdateret. Kl. 10.54 har Sydøstjyllands Politi  meddelt, at redningsaktionen er afsluttet: 'Vedrørende den kæntrede båd i Horsens fjord er der formentlig tale om en båd, som har ligget ankret i fjorden i flere dage. Der har i den forbindelse ikke været personer, som var nødstedte,' lyder det på Twitter.